Tordesillas, Spanien

Den spanske fauna er noget for sig selv. Her: Egern og jeg. (Valladolid)


De sidste par dage har vaeret en oem omgang. Efter nogle hyggelige dage i Valladolid, en fin spansk by paa ca 100.000 indbyggere, tog vi rygsaekkene paa ryggene, koebte et kort over provinsen og gav os til at gaa ud af byen med Tordesillas som 1. maal. Og at doemme efter hvordan min ryg har det lige nu, kan det ogsaa godt vaere det blev slutdestinationen for vores vandretur ud i den spanske natur for denne omgang..

1. Min rygsaek er lavet til backpacking, ikke hiking. Dette fandt jeg allerede ud af efter et par timer..
2. Vores samlede oppakning inkl. vand ligger paa 45-50 kg, bla fordi vi slaeber rundt paa redningsveste, livliner, svoemmefoedder, en ordentlig roevfuld boeger og andet godt der var tiltaenkt en noget anden form for rejsemetode.
3. Vores overnatningsfaciliteter bestaar af en "emergency shelter" vi koebte i Paraiso de Plastico (plastik-paradiset), som kort og godt er et stykke plastik paa 2x2 meter og paa tykkelse med en nettoplastikpose.

Naa, men det var da ogsaa baade smukt og hyggeligt at gaa, og da vi blev gennembloedte af regn i nat, sov vi i en forladt stald af en slags med masser af halm i. (jeg har altid gerne ville proeve at sove paa et hoeloft, saa den droem gik naesten i opfyldelse..)

I morgen tager vi bussen en 100km eller to til Salamanca, saa maa vi se hvordan der er dèr.

Naar noeden er stor: Plastik-kortet, oldest trick in the book

Valladolid og Lasse by night

skraemmende scenario. Jaka-bov (AKA Daka-bov) paa trangia. Vi spiste det ikke..

Billeder 1

Mor og Mormor (og Karen & Jens Peter) paa kajen ved farvel..

Lasse paa "vagt" i en stille stund med Sigi paa skoedet.

Man er pludselig ikke ret stor paa vandet set i saadan et perspektiv..

paa vej gennem Kielerkanalen: Lasse bliver klippet af Kate.

5-6 meter hoeje boelger og 20 m/s. Frightening man.. Skal ses i virkeligheden

Tirsdag morgen kl 5.30 i Tyskland og det er tid til en Knoppers..

Kiel, Cuxhaven, Amsterdam, Bruxelles

Saa blev det endelig tid til at update vores tur lidt, og der er sket mange drejninger siden vi tog hjemmefra d. 2. sept. kl 12. fra Karrebaeksminde. Dejlig dag, hvor mange var kommet for at sige farvel, mest til Jan (skipper) men ogsaa noget af Lasses og min familie, hvilket vi var rigtig glade for. Den "soergelige" afsked blev dog afloest af en lidt pinlig men sjov lettelse, da vi var et stykke ude af havnen blev ringet op med beskeden om at jeg altsaa havde min mors bilnoegler i lommen. Saa Jens Peter fik sig en lille tur ud til os i en af de lokales speedbaade, hvilket jeg tror han syntes var fedt nok..

DK/TYSKLAND
1. etape gik til svendborg, hvor vi laa i havn et doegn pga daarlige vejrudsigter. Da vi stod ud naeste dag, blaeste det op til 20 m/s hvilket er hvad der svarer til haard kuling. Vi naede ogsaa kun lige en halv soemil ud, foer der var problemer. Gearkassen var gaaet i smadder, og eftersom vi gik for motor, skulle der reageres hurtigt, foer vi stoedte ind i en stor bro. Vi naede lige akkurat at saette et forsejl foer det var gaet helt galt, og vi slap med nogle smaaskrammer hen af siden paa Nangijala. Derefter hurtigt ind i en bugt med lae og smide ankeret. Der gik saa det naeste doegn..
Da vi sent tirsdag sejlede over Aeroe og ned mod Kielerkanalen, forsvandt vinden tilgengaeld, saa Lasse og jeg fik en stille og rolig foerste nattevagt, kun afbrudt af lidt vindspring og taage.

Kielerkanalen, der gaar tvaers gennem Tyskland et stykke over Hamburg, tog ca 10 timer at komme igennem. Det var lidt spooky at ligge ude i siden af floden og passere store tankere og fragtskibe paa 10 meters afstand.Paa den anden side laa vi for anker natten over, mens vi ventede paa at stroemmen vendte. Om morgenen sejlede vi ud af Elben og ud i Nordsoen for at tage direkte til Amsterdam.
Det gik dog ikke helt som planlagt, for vi havde ikke faaet tjekket vejrudsigten, og da vi foerst var en 25 soemil paa vej, begyndte det at blaese voldsomt op, og der gik ikke mange timer foer boelgerne var af atlantiske dimensioner (5-6m hoeje!). Det er ligegodt det vildeste jeg har vaeret ude for i en sejlbaad, men det foeltes nu ikke saa slemt igen. Det var vaerre for Kate, Jans kaereste, der laa og braekkede sig i over 12 timer, stakkel.

Vi tog i "noedhavn" i Cuxhaven (5 skridt frem, 4 tilbage) og ventede der 2 dage, til vejrudsigten lovede bedring (vi havde sejlet i 8 paa Beufort-skalaen, hvor 0 er blikstille og 12 er orkan). Her laa vi sammen med Paw, en anden dansk baad og besigtigede vores skader (et revnet genoa-sejl). Den der var ubetinget gladest for at komme i havn for foerste gang i 4 dage var Sigi, der havde haft temmelig store problemer med at holde sig saa lang tid, eftersom den endnu ikke har vaennet sig til at skide paa daekket.

Amsterdam, Holland
udrag af rejsedagbog d. 12.09:
Klokken er 14 i Amsterdam, jeg sidder paa netcafe med Lasse for foerste gang siden vi rejste d. 2. kl. 12. Det er ti dage siden, ti dage der det ene oejeblik foeles som ti timer, det naeste som 2 maaneder.

Vi afmoenstrede Nangijala for godt en time siden. Det var ikke sjovt, men vi gik fra Jan med et haandtryk og en fortsat god rejse, saa helt slemt var det ikke. Han var lidt ked af det, kunne jeg maerke, men.. ja, saadan maa det nu engang vaere. Jeg har hoert at man ikke kender rejsen paa forhaand, foer den er i gang? At man planlaegger sig ihjel, hvis man laaser sig for meget? . Umiddelbart lyder det vel lidt banalt, men ikke desto mindre vil jeg forsoege at goere det lidt til et mantra for mig. At sige skide vaere med gamle planer, skide vaere med om folk vil synes jeg bakker for hurtigt ud, og saa ellers bare forsoege at forfoelge det jeg har lyst til istedet for ideen i hovedet som m[ske slet ikke er saa fed naar man begynder at udleve den.

Efter afsejlingen gik det langsomt op for Lasse og jeg, at det maaske ikke var lige denne baad vi foelte os mest hjemme paa. Det skyldtes alt muligt som jeg ikke vil komme ind paa her..

Saa vi indkaldte til moede, hvor vi fremlagde at tingene ikke koerte, og at vi mest havde lyst til at staa fra borde. Jan blev selvfoelgelig overrasket, men forsoegte meget af tiden at koere vores argumenter tilbage paa os. Resultatet blev at Lasse og jeg gik en tur hvor vi blev enige om at afmoenstre, paa trods af at vi kun havde seljet 8 dage. Jan tog det paent og tilboed os at sejle med til Amsterdam og de foelgende 2 doegn fungerede faktisk fint nok, praeget af en pludselig afslappet stemning.

fra Cuxhaven til Amsterdam tog ca 2 doegn, hvor motoren gik noget af tiden pga vindstille, men det var en fin tur. Jeg fik fanget mig to (naesten tre) makreller, hvor den ene endda var saa stor at man kunne spise den! noej..

Vi har vaeret 4 dage i Amsterdam, dejlig by, hvor vi har gjort os mange tanker om hvordan vi rejser videre. Maaske vi splitter op i sidste ende, Lasse goer sig tanker om baade New Zealand og noget slaedehundekoersel paa Island, og jeg vil stadig se om jeg kan holde ruten, jeg mangler bare en baad pt. Indtil videre hedder naeste stop Spanien, naemere betegnet Valladolid.

Bruxelles, Belgien
Loerdag 16.09
Saa er vi havnet i Brussels, byen der.. ja, aeh, virker meget hyggelig.. Vi er her for at tage flyet til Valladolid i morgen aften. Vi har regnet (sikkert forkert) os frem til at dette er billigste made at komme sydpaa. Dvs. hvis vi holder voers forbrug paa et minimum, for her er lidt dyrt, dog ikke saa dyrt som Amsterdam.
I nat sov vi fx paa en baenk i en park ved navn Parc Park efter at have spist tyske glaspoelser med pasta direkte fra trangiaen paa en parkeringsplads i Bruxelles Airport (den forkerte, skulle det oven i koebet vise sig, men hvem ku vide der var to i samme by). Da vi var blevet smidt vaek fra lufthavnen af tre hold sikkerhedsvagter, der tilsyneladende troede vi var ved at samle og montere en bombe eller noget lignende (vi var ved at pakke en trangia ned), tog vi ind til midtbyen og fandt parken.
Det var lidt haardt at sove direkte paa en baenk, men tilgaengaeld var der gratis morgenvaekning af to parkbetjente med en noget irriterende floejte.I dag har vi vasket alt vores toej og skal tilbringe et doegn mere i Bruxelles, saa man maa da sige vi faar set os lidt omkring..