Tordesillas, Spanien

Den spanske fauna er noget for sig selv. Her: Egern og jeg. (Valladolid)


De sidste par dage har vaeret en oem omgang. Efter nogle hyggelige dage i Valladolid, en fin spansk by paa ca 100.000 indbyggere, tog vi rygsaekkene paa ryggene, koebte et kort over provinsen og gav os til at gaa ud af byen med Tordesillas som 1. maal. Og at doemme efter hvordan min ryg har det lige nu, kan det ogsaa godt vaere det blev slutdestinationen for vores vandretur ud i den spanske natur for denne omgang..

1. Min rygsaek er lavet til backpacking, ikke hiking. Dette fandt jeg allerede ud af efter et par timer..
2. Vores samlede oppakning inkl. vand ligger paa 45-50 kg, bla fordi vi slaeber rundt paa redningsveste, livliner, svoemmefoedder, en ordentlig roevfuld boeger og andet godt der var tiltaenkt en noget anden form for rejsemetode.
3. Vores overnatningsfaciliteter bestaar af en "emergency shelter" vi koebte i Paraiso de Plastico (plastik-paradiset), som kort og godt er et stykke plastik paa 2x2 meter og paa tykkelse med en nettoplastikpose.

Naa, men det var da ogsaa baade smukt og hyggeligt at gaa, og da vi blev gennembloedte af regn i nat, sov vi i en forladt stald af en slags med masser af halm i. (jeg har altid gerne ville proeve at sove paa et hoeloft, saa den droem gik naesten i opfyldelse..)

I morgen tager vi bussen en 100km eller to til Salamanca, saa maa vi se hvordan der er dèr.

Naar noeden er stor: Plastik-kortet, oldest trick in the book

Valladolid og Lasse by night

skraemmende scenario. Jaka-bov (AKA Daka-bov) paa trangia. Vi spiste det ikke..