St. Martin, sidste stop i Caribien

St. Martin hvor jeg nu befinder mig er naboøen til Anguilla, som jeg tilbragte marts på under luksuriøse forhold. Efter et par dejlige uger på BVI med dykning, fester og afslapning, satte vi på Meadow i sidste uge kursen mod øst og brugte trekvart døgn på at sejle en distance på lidt over 100 sømil. Det var stille og rolig sejlads uden det store vind, men det var alligevel dejligt at komme lidt i bevægelse igen. De britiske jomfruøer ligger nemlig allesammen så tæt at det nærmest ikke kunne betale sig at sætte sejlene før man var fremme.
Jeg har et lidt ambivalent forhold til St. Martin. Jeg har egentlig indtrykket af at her er mange interessante og spændende oplevelser at hente, og eftersom det er sidste længere stop inden Bermuda, 1000 sømil nordøst ude i Atlanten, burde jeg vel gå på opdagelse for at få de sidste sug i maven. Men fakta er at alle disse skønne tropeøer efterhånden er ved at blive så meget hverdag at jeg ikke rigtig gider udforske dem mere. Så jeg har faktisk stort set ikke været uden for marinaen siden vi ankom for 9 dage siden. Umiddelbart ikke det lækreste sted. Vi ligger i en lagune fyldt med grønt stillestående vand. Det er til gengæld også en verden for sig selv. Fascinerende og usmagelig på samme tid. Her går alle i hvide poloer og sejlersko, hvis de ikke har kaptajnsuniform på. Og den gennemsnitlige skibsstørrelse ligger vel på omkring de 30-40 meter.. Hvor jeg syntes en 45 fods sejlbåd i Danmark var enorm, går jeg her rundt mellem 130-fods cruisere med fastansatte crew på 10 mand. Alligevel misunder jeg dem ikke. Vi mødte en kaptajn på sådan et uhyre i strandbaren en aften og hældte tilpas mange øl på ham til at vi fik lovet en rundvisning. Ret imponerende at komme ombord på en 40 meter lang James Bond-agtig motorskude med biograf, spabad på taget og guldvandhaner på toiletterne. Og når ejeren flyver ind et par gange om året for at cruise lidt rundt, står champagnen og kaviaren klar.
Første reaktion er selvfølgelig at blive imponeret og også lidt tænke 'tænk hvis jeg sejlede på sådan en', men damn hvor ville jeg hurtigt komme til at kede mig alligevel. Der er jo absolut intet eventyrligt og spændende over at rejse på den måde.. Det er jo faktisk bare et flydende luksushotel, og jeg ville kede mig lynhurtigt.. Så hellere ligge badet i sved hver nat i min lille køje i forkahytten på Meadow med håndpumpetoilet og uden air-condition ;-)

Jeg glæder mig ubeskriveligt til at komme på havet igen på et længere stræk. Det er godt for psyken og beroligende at komme ind i et fast vagttempo og alt det der.
Eirik og Halvor ankom for to dage siden. De har været med siden starten, men rejste begge hjem til Norge for en lille måned siden af forskellige grunde. Eirik skulle opereres for et gammelt sår i ryggen og Halvors bror druknede. De er begge tilbage i Caribien igen nu og med energi til at fortsætte turen, så nu er vi fuldtallige.
Vi er ved at have tjek på alt det vigtige. Riggen og motoren er gået efter og repareret. Alt er gjort rent og de få kakkerlakker (eller hvordan man nu staver det) gjort kål på. Vi har i dag købt ind for 1500$ og mangler endnu at proviantere 450 liter drikkevand i 5-liters dunke. Da nogle af os ombord har fået lidt mave pga den gode levestandard ombord og på land, er det blevet besluttet at der kun drikkes vand (og kaffe) på overfarten. Så ingen cola eller øl i en måneds tid. Det blir hårdt men sundt..