Karnival pt.1

Okay, den sidste uge har vaeret endnu en af disse sjaeldne der giver flere mindevaerdige oplevelser end man ellers ville faa paa et helt aar eller mere. Ikke alle var lige rare, men det kommer jeg til. Lad os tage det hele fra begyndelsen.

Torsdag morgen sidste uge tog jeg med Hamite Nicholson, min husvaert paa Tobago, til byen for at tage faergen til Port of Spain, Trinidad, hvor de eftersigende har verdens bedste karnival. Det blev en hektisk dag, for Hamite er en aeldre mand paa 66, der har lidt svaert med hukommelsen af og til. Og den dag havde han glemt at vi skulle bruge ID for at komme med faergen, saa jeg maatte tage en taxi tvaers over oeen til Store Bay, for at hente mit pas paa skibet Osare, hvor jeg stadig er indregistreret. Jeg kom til Store Bay og fandt skibet der laa ca. 300m fra land, og da tiden ikke var til at vente paa et lift med en gummibaad, maatte jeg smide bukserne og svoemme ud efter passet. Jeg sagde hej til Erik, gav Tobias et knus og blev sejlet tilbage paa stranden. Taxa tilbage og jeg naaede lige akkurat faergen.

Saa var vi afsted. Turen over tog et par timer og vi brugte tiden fornuftigt til at drikke oel og kigge paa flotte negerpiger. Hamites kone doede for 12 aar siden men det er han vist kommet over, for han har fire kaerester i Charlotteville.

I Port of Spain blev jeg indkvarteret hos Daisy og Max, bekendte af Hamite og omkring de 70 aar. Daisy er leder af et ungdoms-steelband og var en sej gammel dame. Deres hus var fyldt med skrammel, bogstaveligt talt. For at jeg kunne komme til at faa en sengeplads, maatte Daisy foerst flytte en anseelig maengde maerkelige porcelaensfigurer, glasfisk, plasticblomster og et bilbatteri (!). Jeg har aldrig set saa meget ragelse paa saa lidt plads, men det havde nu sin egen charme. Det var lidt svaert at falde i soevn af og til for jeg sov op til stuen og af en eller anden grund var baade radio og tv altid taendt og skruet op paa samme tid og gerne til godt ud paa natten..

De foerste dage, fredag og loerdag, var det boernenes karnival. Hamite tog mig med rundt i byen, hvor vi drak oel, sad paa baenke og fulgte de kaempestore optog der vandrede byen rundt hele dagen lang. Og hver aften kl otte gik Hamite hjem for at se fjernsyn hos sin bror. Lidt stenet, men saadan er det. Jeg moedtes med Miro, en israelsk ven fra Tobago, og hans venner Gal og Paulina, og tog til kaempe soca-fest loerdag aften/nat. Soca er en sammentraekning af soul og calypso og er en slags dance-kalypso paa speed. Det er den mest populaere musikgenre paa trinidad, det er virkelig kaempestort. Vi saa mange af de stoerste soca-stjerner optraede live til festen, bla. Machel Montano som er en slags Caribiens Ricky Martin..

Soendag holdt vi en pause fra karnivalet hvor Hamite tog mig med rundt paa familievisit hos sine broedre og soestre. Der var mange af dem og det tog det meste af dagen. De var allesammen meget intellektuelle og indsigtsfulde og vi diskuterede politik lige fra krig i Irak til kriminaliteten paa Trinidad. De var ogsaa allesammen meget soede og gaestfrie og jeg har sjaeldent foelt mig saa godt tilpas blandt fremmede mennesker.

Mandag og tirsdag var karnivalets store dage. Mandag morgen kl 04 startede det med "Jouvert", der kort sagt gaar ud paa at alle smoerer sig ind i maling og mudder og render rundt paa gaderne og danser til kaempehoej musik indtil det lysner. Saa tog en del hjem og sov og saa fortsatte festen paa det hoejeste fra tolvtiden af igen. Og damn det var fest! De kilometerlange parader bestod af udklaedte og let paaklaedte dansende og festende mennesker og ca hver 50. meter koerer store lastbiler proppet med hoejtalere og spiller oeredoevende soca saa det hoeres kilometer vaek. Ind i mellem koerte ogsaa vogne med steeldrum-bands som ogsaa er kaempepopulaere.

Op til karnivalet hvert aar bliver der afholdt mesterskaber i tre kategorier> Kalypso, soca og pan-bands (steeldrums) og det er kaempestort, ligesom melodi gran prix i DK, bare at det spaender over en hel uge istedet og foerstepraemien i hver kategori er en million kr! Alle unge med respekt for sig selv spiller i et steelband... og jeg som troede det naermest var en kitch-ting.

Jeg moedtes med nogle franskmaend der arbejdede paa en stor fransk sejlbaad og som havde fri under karnivalet. Om dagen dansede vi udklaedte rundt i gaderne og om aftenen tog de mig med tilbage til deres skib og hyggede. Det var et stort gammelt traeskib der sejler rundt mellem oeerne med op til 30 franske turister ad gangen. Om natten tog vi deres gummibaad og sejlede ud til et stort forladt staalskib der laa for anker ude midt i havnebassinet. Det var lige som at gaa om bord i den flyvende hollaender med havdisen saa tyk at vi ikke kunne se vandet. Jeg ku ikke lade vaere med at blive en lille smule nervoes ved at gaa gennem store moerke og forladte gange af rustent rungende jern, men vi saa ingen spoegelser den nat.. Til gengaeld hoerte jeg pistolskud i nabolaget paa vej hjem senere...

Naa, resten af historien faar I i morgen naar jeg igen har tid til at sidde ved internettet. Min situation lige nu er lidt stresset, men det faar I i morgen.

Jeg har det godt.