Atlanterhavet: Masten der braekkede.. pt. 1

Saa er jeg endelig vel fremme paa Horta, Azorerne. Det har vaeret en noget dramatisk tur med Meadow, der klimaksede den 17. maj (Norges nationaldag) kl. seks om morgenen da den 17 meter hoeje mast knak midtover og vi pludselig befandt os midt paa havet, 1000 soemil fra land, med kun tre dages diesel ombord. Min mors mareridt men heldigvis ikke saa farligt som det kunne have vaeret.

Uhadada...

I skal faa hele historien i morgen, komplet med redningsaktion fra russiske olietankere, hvaler, den amerikanske flaade og en detaljeret gennemgang af hvor kedeligt det kan blive at sejle godt og vel 1800 km for motor, samt hvad man kan foretage sig for at goere hverdagen lidt mere spaendende naar der bare er vand, vand og mere vand i sigte..

Ellers betraeder jeg nu den sidste oe og har sejlet det sidste ben for denne gang. Det er saert at vide jeg er tilbage i Aarhus allerede om under to uger. Jeg har sagt farvel til drengene fra Meadow der er rejst videre til oeen Sao Miguel (150 sm mod oest) for at faa skaderne paa baaden vurderet af en forsikringsmand. Jeg overnatter i en italiensk baad jeg moedte under ARCen til fredag, hvor flyet gaar tilbage til fastlandet, naermere bestemt Lissabon..