Det tog som sagt 16 og en halv dag at krydse et af verdens stoerste have i en sejlbaad paa 14 meter. Besaetningen bestod af Erik, der har krydset Atlanten foer, baade frem og tilbage. Hans soen Tobias, en 14-aarig fyr spraengfyldt med energi, mig selv og Helge og Stein, to 60-aarige faetre der ligesom jeg stod paa i Las Palmas, nogle dage foer afgang.
Efter en uges tid paa Gran Canaria var vi klar til at staa til soes. Det var et imponerende syn at se 280 skibe krydse startlinien for fulde sejl, da startskuddet loed. Og ligesaa imponerende at erfare at der, allerede morgenen efter, ikke var et eneste sejl at se i horisonten. Atlanterhavet er i sandhed stort og vi spredtes hurtigt "for alle vinde". Over turen rendte vi ind i et andet sejlskib i ny og nae, men det meste af rejsen foregik med blaa vand, blaa himmel, sol, maane og tusindvis af stjerner som eneste foelgeskab.
Vi var yderst heldige, baade med vind og vejr. Efter en tre-fire dage med kurs sydvest, fangede vi endelig passatvinden, der blaeste os stik syd til Caribien i et stoet tempo med en behagelig hastighed paa mellem 15 og 25 knob. Det vil sige, vi havde nogle naetter med en del mere vind, men heldigvis aldrig mere end vi kunne klare. Og Erik var god til at rebe sejlene i tide, saa vi fik ikke en eneste skade paa riggen under hele turen.
De foerste dage boed paa en koeligere vind, og vi havde overtoej paa paa nattevagterne, men vi skulle ikke mange soemil ned, foer alt overtoej forblev inde i skabet og badeshortsene blev fundet frem. Efter at have sejlet i en uge, bestod paaklaedningen ombord primaert af underbukser i dagstimerne og saa en T-shirt oveni om natten. Det foeltes pludselig meget fjernt fra sejladsen v Portugals kyst med Paw, hvor vi af og til sad i overlevelsesdragt og halstoerklade.
Den stoerste udfordring blev, som jeg havde ventet, livet ombord. Socialt som praktisk. Turen gik uden de store skaenderier, og slet ikke med mig indblandet. Helge og Stein var meget uvante med at befinde sig paa et skib og det skabte lidt problemer nu og da.
Ombord er der visse ting der fungerer meget anderledes end paa land. En af dem er vandet og vandforbruget. Med 600 liter til 5 mand i to en halv uge, tager man ikke ligefrem brusebad hver dag. Alligevel var der efter 3-4 dage pludselig svundet 300 liter i tanken og det duer bare ikke, saa der blev lukket for tanken et stykke tid for at laere noegen kvinde at spinde. Det viste sig at gaa meget fint, der blev vasket op i saltvand og folk skyllede sig paa daekket med vand vi hentede op i spande. Efter nogle dage paa denne maade blev tanken aabnet igen og saa forsvandt vandet ikke saa hurtigt.
Madlavningen gik heller ikke helt problemfrit. At lave dej til et broed i 5 meter hoeje boelger er en udfordring som det tog mig et par forsoeg og en hel del rengoering at faa klaret. Ellers har vi spist udemaerket. Jeg blev hurtigt udnaevnt til overkok og stod derefter for aftensmaden de fleste af dagene. Eftersom det er lidt af en luksusbaad med baade koeleskab og stor fryser, har vi faktisk undgaaet daasemad stortset alle dagene og faaet masser af frisk koed. Groentsagerne og frugten svandt desvaerre lidt for hurtigt, saa 3 dage foer maal havde vi ikke saa meget som et loeg tilbage. Saa er det jo godt at man har opfundet verdens bedste krydderi, der erstatter hvadsomhelst> bacon..
Efter foerst at have sejlet nogle dage, kommer traetheden langsomt ind paa livet af en. Vi sejler i 4 timers vagter om natten og 6 timers i dagtimerne. Det betyder at vi aldrig har faaet mere end 3-4 timers brugbar soevn ad gangen, hvis man kan kalde det brugbart at ligge i en koeje og blive kastet frem og tilbage hele tiden. Men naar solen skinnede hele dagen, glemte man alligevel let sin traethed og noed bare at vaere til.
lidt fra dagbogen>
"Atlanten, 1.12 kl 23
Jeg ligger i min koeje og kan ikke sove. Mange tanker i mit hoved. Indtryk fra dagen der faestnes og spekulationer om livet, piger, rejser og flyvefisk.
Tobias er en fantastisk rar dreng, der er ikke meget ondt skabt i ham. Vi har lige haft en 2-timers nattevagt sammen og det lykkedes ham naesten at falde helt til ro. Hygge med smaakager og varm te. Han fortaeller om Norge og jeg fortaeller om min rejse indtil nu. Om flotte sejlskibe, Lasse, psykopater, mine beslutninger og de mange aendringer i mine planer siden jeg tog hjemmefra.
Erik faar langsomt mere tillid til min kunnen. Det er laekkert. Jeg har holdt lav profil her i starten og begynder langsomt at blive mere selvsikker bag rattet. Det maa foeles lidt maerkeligt for Erik at efterlade sin skude til 5-6 millioner i haenderne paa en 23-aarig knaegt og laegge sig til at sove. Naa, det gaar jo egentlig meget godt og jeg er faktisk ikke saa ringe.."
"Atlanten, ?.12, 1900 soemil igen"
Jeg aner ikke hvad dag det er i dag. Vi er ude paa Atlanten og vagterne som er fordelt paa hele doegnet goer, at man mister dagsfornemmelsen fuldstaendigt og dagene flyder sammen til en stor.. proces eller saadan noget..
Tobias render rundt og synger "Knep e politi.." Ja, jeg har introduceret ham for L:Ron:Harald. Han fandt CDen, synes den var sjov og har nu sat sig for at laere alle numrene udenad. Ikke ligefrem passende, men jeg doer af grin hver gang jeg hoerer hans unikke blanding af norsk og soenderjysk :)
Hvad er der ellers sket? Vi har brugt for meget vand.. Toiletpumpen er roeget. Det samme er en hoejtaler, crash baren ved ovnen og andre ting pga klumpethed.
Jeg har bagt hjemmelavede chokolade og marmorkager, lavet risret med kylling og diverse andre sammenkogte retter. Jeg ligger i min koeje i underbukser og raasveder. Selv om natten naar det blaeser op til 30 k/t, staar vi ved roret i shorts og T-shirt.
Vi har set fugle, flyvefisk og delfiner, men ikke noget de sidste dages tid. De kan sikkert ikke foelge med i vores tempo. Vi sejler hurtigt, mellem 8 og 9 knob i gennemsnit. Ret blaeret naar jeg taenker paa at 8,5 knob var topfarten vi naaede i Paw. Topfarten paa Osare er indtil videre 11,6 knob. YEAH! Og ingen autopilot, vi haandstyrer hele vejen!"
Well, vi naaede frem, glade og traette. Hvis nogle kunne taenke sig at laese mere om overfarten, kan man laese S/Y Osares egen blog, der blev opdateret mange gange over havet via e-mail:
http://blog.mailasail.com/osareBilleder kommer, naar jeg finder en computer der kan finde ud af saadan noget..
