1. dags sejlads: Porto om igen!!

Ja, saa er jeg tilbage foran computeren, ca. en uges tid foer planlagt. Saadan kan det jo gaa med den sejlads, at det ihvertfald ikke lige gaar 100% efter planen.
Vi ville oprindeligt have sejlet fra Porto i gaar morges. Jeg var klar og Flemming var mere end klar, eftersom daarligt vejr og vinden ind fra oest har holdt ham i havn her i 2 uger. Og det er ingen superlaekker havn. For meget vind, for mange boelger, for faa faciliteter osv.. Men jeg tror egentlig ikke der findes en havn som er rar at ligge i, hvis man bare allerhelst vil videre med det samme.
Naa, vi har 6-7 doegns uafbrudt sejlads foran os, hvilket er mere end nogle af os har proevet foer, og saa kun 2 mand ombord. Til en lille oe lige nord for Madeira, som er naeste stop, er der herfra havnen praecis 606 soemil, svarende til ca 1000km. Vi regner med i gennemsnit at sejle 100 sm om dagen, og med en bred margin bliver det en uges uafbrudt sejlads.

I morges var vi imidlertid klar til at tage afsted. Med godt tjek paa vejrprognoserne for de kommende dage og tegn paa en vind der nok skulle vende, begav vi os ud af havnen mod varmere lande kl ca. 10 i formiddags. Vi var heller den eneste baad der havde faaet samme ide, saa vi taenkte vi nok ikke var helt galt paa den.
Ca. 5 timer senere var vi igen i havn, og det som den sidste blandt de afsejlede baade, hvor de andre ogsaa havde givet op (dog laaang tid foer os :-).
Vinden var ikke vendt, solen var kun kommet til syne i glimt og vi var begge gennembloedte efter nogle hoejest ejendommelige (og meget store!) boelger, der lod til at komme fra alle sider.
Vi besluttede at vente til i nat v 4-5 tiden med at sejle videre, og vendte saa snuden hjemad.
I havn opdagede vi, at en del ting, deriblandt hynderne vi sover paa, er blevet vaade.
Nu toerrer tingene paa kajen, Flemming gaar tur og jeg er paa nettet og drikker kaffe. Tingene er tilbage til normale tilstande. Men kun for en enkelt dag.

I morgen proever vi igen!

hej-hej

med Paw fra Porto

Porto, fantastisk smuk by som jeg nu sejler fra.


Saa kunne jeg endelig faa opdateret den blog! Undskyld til jer der hver dag i skyhoej forventning og med rystende haender har klikket jer ind for at tjekke efter, hvad jeg nu maatte have bedrevet af utrolige oplevelser siden sidst.

Kl er halv otte i Porto, Portugal og dette bliver forhaabentlig min sidste aften paa land i en uges tid, med mindre vejret slaar over i stiv kuling eller afsloerer andre ubehageligheder vi ikke har taget hoejde for. Vi er Flemming Hartvig, min nye skipper, og jeg. Mere om det senere.

Grunden til at der er gaaet saa lang tid siden sidste indlaeg? Tja, det er lidt svaert at forklare, men det har nok noget at goere med at jeg i de sidste tre ugers tid har oplevet alt og intet paa samme tid. Lyder det ikke mere forstaaeligt? Nej, ok.. jeg skal proeve at uddybe mig.
Naar man endelig sidder foran internettet, har logget paa og nu sidder med en stor blank skaerm der skal fyldes ud med ord, bliver jeg let i tvivl om hvad jeg skal skrive og beskrive. For objektivt set kan mine "oplevelser", kulturelle som naturmaessige som begivenhedsmaessige, det man vel normalt kalder "oplevelser", nok ligge paa et forholdsvis lille sted. De stoerste oplevelser har vaeret mere.. indadvendte. Jeg har nydt godt af stilheden og af og til ogsaa dyrket ensomheden lidt, hvilket klart har hjulpet paa mine tegnekundskaber.

Siden sidste indlaeg har jeg opholdt mig 2 uger i Madrid, 1 uge i Lissabon og nu ca. 1 doegn i Porto, hvor jeg netop i gaar flyttede ind i mit nye hjem, den 31 fod lange sejlbaad Paw, der ogsaa gerne skulle blive mit hjem i i hvertfald de naeste par mdr og maaske ogsaa laengere.
Jeg er med andre ord faerdig som landkrabbe fra nu af. Det har ogsaa vaeret rigeligt for denne gang!

Ensemble Tango Nuevo paa Cafe Central. Verdensklasse!

Gran Via i Madrid sover aldrig.

Spanien er altid lidt foran med moden. Piger, her har I naeste saeson af fraekt undertoej. Og jeg toer godt love at g-strengen er yt..

Naa, lad os starte fra en ende af. Jeg tror jeg lod jer haenge i en afslappet spansk hverdag med ture i parkerne og café con leche paa fortovscafeerne i Madrid.
Ja, de samme ord kan let bruges til at beskrive de naeste par uger i samme by. Jeg blev boende paa samme hostel paa Gran Via, hvor udskiftningen af klientellet for det meste var lidt for hurtigt til at man kunne naa at komme rigtigt ind paa livet af folk, men der var selvfoelgelig ogsaa masser af undtagelser.
Naar man er rejsende blandt rejsende skal alting ikke pakkes ind. Selvom snakken paa overfladen for det meste kredser om de samme udslidte emner; "hvor skal du hen?", "hvor kommer du fra?", "hvor lang tid har du rejst?", og klassikeren "skal vi tage i byen?", skal man ikke kradse meget i overfladen foer folk begynder at fortaelle interessante ting.

Folks historier og grunde til at rejse varierer naturligvis meget. Fra amerikaneren der er i gang med den tilsyneladende obligatoriske "Europas hovedstaeder paa 4 uger med alt planlagt til mindste detalje" til den evighedsrejsende, der nyder at vaere paa farten (men som ogsaa tit, naar man kradser lidt i lakken, indroemmer at han/hun er lidt rastloes og som regel ogsaa flygter fra noget derhjemme) til typer som jeg, som jeg vil kalde for quest-rejsende af mangel paa bedre dansk. Med quest mener jeg at de er rejst ud med et (stoerre) maal for rejsen, hvilket goer at de ikke bare flakker rundt, men er paa vej mod noget.. aeh, ja, det er svaert at forklare uden at det kommer til at lyde frygteligt praetentioest.. :-)
I hvertfald fik jeg mig nogle gode venner og bekendtskaber i loebet af de par uger, og til sidst var det ogsaa dem der holdt mig lidt ekstra tid fra at rejse videre, da jeg syntes min indre stemning begyndte at baere lidt for meget praeg af traethed af at vente. Museerne var set (dem jeg gad at se), boegerne var laest (dem jeg gad laese) og pengene begyndte at takke nej til at tage paa bar hver aften.

Saa jeg tog bussen til Lissabon en fredag nat, hvor jeg ankom kl 5 om morgenen til hostel Oasis, som jeg naturligvis ikke havde booket. En soed receptionist lod mig aller naadigst sove paa en sofa et par timer og hjalp mig derefter til at finde et andet hostel. De er nu saa hjaelpsomme her i syden.

De foelgende dage i Lissabon er ikke det vilde at berette om. Jeg har naturligvis taget turistrunden i sporvognen, vaeret paa slottet med udsigt over byen osv, men for det meste har der vaeret lortevejr og af den grund har jeg naesten brugt mere tid paa hostelet end i byen. Dog med enkelte undtagelser som da jeg blev inviteret med til Sintra af to spaniere. De kendte et lokalt par, der koerte os ud af Lissabon til et gammelt slotsomraade og guidede os igennem det hele med en lokals viden og indsigt. Det var fedt.

Sintra og glad Mikkel

Jeg moedtes en dag med Flemming som var taget paa en en-dagstur til Lissabon og efterladt Paw i Porto pga. daarligt vejr. Vi spenderede nogle timer paa cafe med oel og jeg blev lykkeligvis bekraeftet i mit gode foerstegangsindtryk jeg havde af ham, fra da vi laa i havn i Tyskland.
Saa tog han tilbage til Porto og vi blev enige om at jeg skulle staa paa i Lissabon et par dage efter, naar han kom hernedaf. Det gjorde han imidlertid ikke, eftersom vinden er kommet fra syd hele ugen, saa istedet ventede jeg et par dage paa at det vaerste uvejr var ovre, og to saa toget nordpaa til Porto i gaar.

Flemming hentede mig ved toget i aftes og saa tog vi paa restaurant og fik noget god mad og en god snak. Derefter gik turen "hjemad" til Paw, der er langt fra ligesaa stor som Nangijala, men mindst lige saa hyggelig. Det er vidst meget godt vi indtil videre kun skal vaere 2 mand ombord.
Flemming og jeg delte hans foedselsdagsgave (oel!) og jeg fik under hoejtidlige omstaendigheder overrakt og paasat denne velkomst-hat:

I dag har vi leget turister og jeg har set Porto med Flemming som guide, vi har faaet os noget portvin og faaet lagt nogle planer (der jo som bekendt altid bliver lidt bedre efter en genstand eller to). Vi har da ogsaa faaet lastet lidt vin til turen. Her har I et billede af det gode skib Paw:

Eller, aeh, ups... her kommer det:

Som I kan se, er der smaat med plads og jeg er pludselig rykket noget taettere paa vandlinien, hvilket jeg nok lige skal vaenne mig til. Men det bliver godt, goer det. Jeg bliver et bedre menneske naar jeg har set min foerste delfin!

Naa, tiden gaar og vi skal have koebt det sidste ind. Turen gaar til Madeira og derfra videre til de Canariske oeer. Vi maa se om der blir skrevet mere i mellemtiden, ellers vil jeg oenske alle jer derhjemme et godt efteraar, mens jeg forhaabentlig selv sejler mod syd, sol og sommer.

Savner jer! - ogsaa dig der laeser lige nu, isaer dig! ;-)

Madrid mad ride

Hey Allesammen
Jeg er nu i Madrid.
Klokken er ca halv 12 og jeg er i fuld gang med mit efterhaanden faste morgenritual, der bestaar af foelgende:
Jeg vaagner/bliver vaekket paa hostel'et jeg bor paa kl ca 10.45, et kvarter foer vi alle bliver smidt ud i nogle timer pga rengoering. Der boerster jeg taender i koekkenvasken, eftersom der kun er to toiletter til 25 mand, hvorefter jeg hastigt begiver mig 100 meter hen ad gaden til den naermeste internetcafé.
Her kan jeg lade mit vand i ro og mag uden at staa i koe og derefter mageligt gaa paa nettet for 1 euro i timen.
Senere vil jeg gaa i X-dia eller El corte Ingles og faa mig noget 'yogur' eller lignende til morgenmad, eftersom den inkluderede morgenbuffet paa hostel'et (to poser smuldrende toastbroed og en bleg boette marmelade) endnu ikke har lykkedes at traekke mig ud af sengen foer i sidste oejeblik.
Herefter er dagen saa godt som aaben, og det jeg hoejst sandsynligt bruger min tid paa vil vaere at gaa en tur i parken, drikke en kop kaffe eller to rundt omkring og saa ellers faa laest nogle af de mange boeger jeg stadig slaeber rundt paa, saa jeg bliver af med en smule vaegt i rygsaekkentil naeste gang jeg skal videre.

Lasse tog hjem til DK for 4 dage siden, noget af en omvaeltning og min debut som solorejsende.
Det er faktisk ikke saa slemt endda. Er der noget den sidste maaned har laert mig, maa det om noget vaere at det bedste i laengden er at foelge hjertets umiddelbaere laengseler, saa det at vi har definitivt brudt med vores oprindelige planer og er gaaet hver til sit, er i mine tanker, selvom jeg selvfoelgelig kommer til at savne Lasse, blot et udtryk for at rejsen nu er ved at blive for alvor.
Jeg glaeder mig til at finde ud af om Lasses forestaaende planer om nu istedet at tage til Island for at koere med slaedehunde vil lykkes for ham, eller om han maaske finder paa noget helt andet.

Well, Madrid it is.. Dejlig by, en anelse for stor og nok ogsaa lidt for anonym til min smag, men arkitekturen og parkerne er fantastiske og folk jeg moeder hver dag er ogsaa dejlige. Nattelivet er ikke lige min smag, men heldigvis har jeg moedt flere der har det paa samme maade, saa vi hygger en del tilbage paa hostel'et. Det er rart at vaere her i laengere tid, da jeg gerne har brug for et par dage til at foele mig afslappet i saa mange nye menneskers selskab.
Grunden til at jeg nu har vaeret her i samme by i over en uge og har planer om at blive her mindst en uge til er, at jeg har faaet kontakt til en ny yacht, JUHU! Skibet hedder Paw og vi har faktisk moedt Paw og dets 1mands besaetning kort mens vi laa i havn Cuxhaven, Tyskland.
Paw er i midlertid paa vej ned af den spanske kyst og laegger til i Lissabon om et par uger. Herfra videre er jeg blevet lovet en plads, saa hvis det fungerer godt, har jeg sejlmulighed helt til Caribien, for Paw (og skipper Flemming) skal nemlig ogsaa Atlanten!

Naa, indtil da har jeg saa et paar ugers "fritid" som jeg har taenkt mig foerst og fremmest at bruge her i Spaniens hovedstad, hvor jeg nyder at gaa rundt og oeve mit spansk, der efterhaanden er ved at vaere helt velsmurt.
Museer er det stadig ikke blevet til (doven og naerig er jeg), til gengaeld har jeg vaeret til adskillige fantastiske koncerter, her i blandt med Ensemble Tango Nuevo, en smuk omgang jazztango-fusion som siden har faaet mig til at gaa i gaderne og ubevidst nynne som en cello.
Fra paa torsdag af er der festival for experimentiel elektronica (experimentaclub.com), som jeg glaeder mig fantastisk meget til, kun kort afbrudt af endnu en koncert, denne med Q-bert (verdens famouste hiphop-DJ og scratcher). Saa det er jo lige mig. I Lissabon spiller Mathew Herbert i naeste uge og det kan jeg ogsaa lige naa at faa med. Fantastisk!

Men det dejligste er godtnok at sejlplanerne stadig er i live, ih hvor jeg kan maerke at jeg savner havet!