og de bar stadig rom ind

I Caribien har de skam også rygepolitik.. den er bare lidt anderledes..

Her er varmt. Vi er kommet til Grenada, den sydligste ø i kæden "Windward Islands". Her regner jeg med at blive en uges tid eller lignende, til jeg gerne skulle blive samlet op af den hollandske båd Xpresso, som har tilbudt at tage mig med paa en uges regatta rundt Grenada.

Det har været småt med sejladsen siden vi kom til Caribien. Det har mest været eftermiddagssejladser fra ø til ø. Øerne ligger så tæt, at det ikke tager mere end et par timer til man er havnet i det næste lille paradis. Lækkert nok..

Nå, men her er lidt om hvad de sidste par uger har budt på.

St. Lucia var fest og farver. Her kom Elin og Christian ombord, fløjet ind fra Norge. Vi blev i Rodney Bay nogle dage før vi sejlede sydpå til Marigot bay. Meget turistet var der der, og vi sejlede hurtigt videre ned til øen Bequia for at fejre jul.

Kokosnødder finder man alle vegne, på stranden og flydende i vandet. Tobias eksperimenterer her med måder at åbne en kokosnød på. Det er bestemt ikke så let, og jeg har set både save, boremaskiner og vinkelslibere i brug.

På Bequia bor en norsk dame i 50'erne, som hvert år inviterer på glögg og peberkager. Hende var vi oppe hos juleaftensdag om eftermiddagen sammen med 150 nordmænd. Lidt specielt, men glögg smager faktisk lige så godt i 30 graders varme som om vinteren.

Om aftenen var jeg med til julefest på stranden. Det var en superoplevelse.. et stykke væk fra byen, en stor grill, havefakler og petroleumslamper blandt palmerne og en halvandenhundrede skandinavere taget ud af kontekst.. Det blev en rigtig sørøverjul med masser af rom og dans på stranden.

Mayreau. En rasta-fisker forsøger at prakke os nogle hummere på. I de fleste laguner sejler de lokale rundt blandt yachts'ne og sælger alt fra frugt til t-shirts og smykker.

Fra Bequia fulgtes vi med den norske båd Mas Que Nada mod øgruppen Mayreau og Tobago Cays. Mayreau er nok det dejligste sted jeg har været indtil videre. Godt 500 indbyggere på øen og en meget meget afslappet stemning. Lækre palmestrande osv. Her mødte jeg mange rigtig flinke mennesker, som jeg bla hang ud med nytårsaften.

Arthurs marines and night pub - the place to be yes

Efter at have spist fin hummer på restaurant med fam. Osare og fam. Mas que Nada, tog vi tilbage til båden og hyggede med vin og champagne. Men der manglede lissom noget, så et stykke over tolv tog jeg gummibåden alene ind til land og opsøgte de lokale, som holdt til på en rasta-bar. Her var der virkelig gang i den! I den ene ende af baren var der dansegulv med reggaemusik og i den anden sad en flok rasta-fyre og spillede hypnotiske rytmer på håndtrommer, som ligeså mange folk dansede til. Natten gik med stammedans på bordene, rompunch og trommespil og jeg følte mig som en glad neger da jeg senere på natten sejlede ud til Osare igen.

Tobago Cays var flot men desværre massivt overbelagt med charterbåde. Der er langt til Troels Kløvedals beskrivelser fra slut-70'erne, hvor der nærmest gik uger mellem at de så en anden båd. Til gengæld ligger det berømte "End of the world Reef" der, og vi tilbragte det meste af en dag med at snorkle i det klare klare vand. Vi så skilpadder, hummere og fisk i alle størrelser, former og farver.

Videre syd over Union Island. Her blev vi ikke så lang tid, men jeg vil da lige nævne at vi spiste på en restaurant, hvorfra man havde udsyn ned i et bassin med hajer.. fancy.. Havde det været i Danmark, havde der været et 1,5 meter sikkerhedshegn rundt om bassinet, men ikke her. Her kunne man stå og vippe på kanten mens man kiggede ned. Sådan.

På vej ind i mangroveskoven i Carriacou. Christian, Erik, Elin og undertegnede.

På øen Carriacou stoppede vi også kun kort ind på vej mod Grenada. Vi skulle gerne have ligget her lidt længere, men det blæste så jævligt at det ikke var fedt. Det blæser i det hele taget en god del herovre, men det gør ikke noget for så er varmen mere udholdelig. Det regner også hver nat. Og når det regner, så mener jeg at det står ned i et tykt massivt gardin. Til gengæld varer det som regel kun 5-10 min.

Nu er vi så kommet til Grenada, hvor vejret er lige så godt som de andre steder. Vi ligger i lille Prickle Bay, hvor vi bader fra båden og kan tage dinghien ind til strandbaren om aftenen.

Begivenheder har der ikke været de store af indtil videre. Jeg kører turist-stilen for tiden og det er sjovt. Men jeg skal snart på eventyr, kan jeg mærke.

Osare