tirsdag, januar 16, 2007

Grenada


I masten paa Osare. godt 20 meter over vandet...
He, her sidder jeg paa en cafe og skriver og pludselig bliver jeg revet ud af tankerne af en sort mellemstor fugl, der kommer flyvende tvaers gennem lokalet, hugger et karrygrillet kyllingelaar fra min tallerken og saetter sig paa en naerliggende stol for at saette det til livs.. Hva skete der lige der?!? Naa, nu jeg har taget et billede af den. Mon det kan betegnes som en form for kannibalisme, naar en slags fugl aeder en anden?


Naa, jeg tror jeg efterlod jer et sted i naerheden. Vi kom til Grenada i sidste uge. Vi blev et par dage i Turtle Bay, en hyggelig ankerlagune med et glimrende pizzaria til den ene side og en stor mangroveskov paa den anden. Vi tog paa en gummibaads-safari ind i skoven for at se paa dyr, men foruden et par fugle og nogle oesters var der ikke nogle dyr at se den dag. Tilgengaeld laa der en del skibsvrag spredt hist og her op ad flodbredderne. Grenada blev for 2 aar siden ramt alvorligt af orkanen Ivan, og det er normalt at yachts soeger i lae af de bloede mangrovetraeer under stormvejr.

Maalet var at komme til St. George, som skulle vaere noget lig en storby. Men som vi efterhaanden har erfaret, skal saadanne betegnelser som regel tages med et gran salt her omkring. Et supermarked er naeppe saerlig super og en storby kan godt hedde en storby, selv om den er lille. Det gjorde til gengaeld stort indtryk paa mig at se hvor omfattende oedelaeggelser Ivan har lavet i 2004. Mange huse ligger stadig i smadder og hver eneste kirke i byen mangler taget.
Havnen i St. George havde til gengaeld alle ulemperne ved en storby. Mange baade stuvet sammen paa for lidt plads og ildelugtende stillestaaende vand med oliepletter i vandspejlet.
Vi fik set os lidt omkring, men flygtede hurtigt ned til sydsiden af oeen til Prickle Bay, hvor vi har ligget siden.

I Prickle Bay Marina har de en glimrende bar (udendoers selvfoelgelig), hvor jeg har moedt en del folk og hvor man endda kan faa sig et spil pool, et sjaeldent syn paa de smaa oeer. Her moedte jeg Avis, Stewart og Neil, tre englaendere der, lige som jeg selv, crewer paa forskellige baade for at komme rundt i Caribien. De var i midlertid godt traette af deres skipper og den daarlige stemning ombord paa deres baad, saa vi tilbragte nogle dage i land sammen, saa de kunne faa luft for deres frustrationer.
En aften camperede vi paa stranden. Hen paa natten begyndte det selvfoelgelig at regne og det kan nok vaere vi fik slaaet teltet op i en fart, paa trods af vores knap saa aedruelige tilstand. Europaeiske telte er bare ikke bygget til tropisk regn, saa vi endte alligevel med at sove i et mudderhul. Det specielle var, at det pga varmen ikke foeltes ubehageligt at vaere gennembloedt, saa vi gjorde ikke det store ved det..

Neil, Stewart og Avis..
Det er vigtigt at komme i land af og til, saa man ikke faar kuller..
I gaar blev Osare hejst paa land for at blive bundsmurt og efterset. Imponerende at se 16 tons blive hejst ud af sit rette element og sat paa stativer.. Der er ikke meget at goere for mig, saa jeg bruger tiden paa land til at tage dykkercertifikat. Det er ogsaa paa tide og jeg har fundet et OK billigt sted. Der er mange store rev i naerheden, saa jeg tror pengene er godt givet ud.
Jeg bliver her i en uges tid til i hvert fald. Saa gaar turen nok sydover til Tobago, som jeg foer har naevnt..
Taenker paa livet i DK og alle de graa nuancer jeg gaar glip af.. snoeft.. eller noget. Naa, hvis det kan hjaelpe paa humoeret derhjemme, kan jeg berette at det ogsaa af og til regner lidt her.. :)